Englands landshold kom til verdensmesterskabet i sin sædvanlige rolle som en af favoritterne. På trods af de store forhåbninger, som fansene altid lægger på De Tre Løver, lykkedes det først i midten af det forrige århundrede at nedlægge alle modstandere og blive mestre. Den nuværende engelske trup virker meget imponerende, men indtil videre vækker resultaterne under Thomas Tuchels hold både glæde og bekymring. Førstnævnte er tilfredse med sejren for Harry Kane og holdet i gruppen og med, at der ikke er tabt nogen kamp. De andre forstår ikke uafgjort imod Ghana, samt den matte præstation i kampen mod Panama. Samtidig startede turneringen for England på allerbedste vis. I kampen mod den direkte rival i gruppen Kroatien formåede det tågede Albion at vinde både på tavlen og i kampens indhold. Hvad Ghana angår, formåede englænderne ikke at score mod dette afrikanske land. Og de havde heller ikke mange chancer. Ligesom i første halvleg af kampen mod Panama. Fansene havde forventet en massakre af outsideren, ligesom det var i VM i 2018, men fik en målløs første halvleg og en sejr baseret på ren klasse i anden halvleg. Modstanderen i ottendedelsfinalen kan Englands hold ikke være utilfredse med. Samtidig varierer erfaringen hos de øvrige hold på dette stadie. Tyskernes følelser, som røg ud efter straffesparkskonkurrencen mod den beskedne Paraguay, kan ikke sammenlignes med franskmændenes, der nemt slog de svenske fodboldspillere. Det er uden tvivl Kane og hans holdkammeraters mål at sikre en rolig videre færd for endnu en repræsentant fra Afrika. Hvis nervøsiteten får lov at tage over i kampen mod DR Congo, kan man knække sig selv inden mødet i ottendedelsfinalen med en langt mere seriøs Mexico, der ikke har lukket et eneste mål i fire kampe i turneringen. DR Congo har vist sig at være af høj kvalitet i gruppespillet. Efter at have snublet til en sensationel uafgjort mod Portugal måtte afrikanerne tabe med ét mål til de stærke colombianere. I den afsluttende gruppekamp viste DR Congo-spillerne karakter i mødet med Usbekistan og sikrede sig en sej sejr. Det engelske hold ved, at modstanderen er seriøs, og i løbet af kampen vil de ikke nøjes med et usikkert forspring på et mål.