«Den røde furie» ankom til verdensmesterskabet i Nordamerika som en af turneringens favoritter. For nærmere præcist blev gæsterne fra Pyrenæerne før gruppespillet betragtet som nøglekandidater til mestertitlen. Allerede i første runde formåede spanierne ikke at klare debutanterne ved VM – fodboldspillerne fra Kap Verde. Selv Lamine Yamal kom på banen, men han formåede ikke at gøre spillet mere farligt, og det gled ud i en målløs uafgjort. Oddsættere og fodboldeksperter blev forvirrede over fraværet af den kamp, som havde gjort Spanien til vindere af de seneste EM- og UEFA Nations League-turneringer. Herefter udlignede både spillet og resultaterne for Spanien, men favoritstatus for dette hold blev ikke genvundet. I anden runde slog spanierne Saudi-Arabien med 4:0, og i den afsluttende gruppekamp slog de et Uruguay-hold, der kæmpede for livet, 1:0. Spanien gik videre til knockoutfasen som første i gruppen, men kun i knockoutfasen kan de virkelig bekræfte deres ambition om at vinde verdensmesterskabet. Heldigvis var modstanderen ikke den, der lader dem passere uden kamp, men en, der virkelig vil afdække den sande niveau hos den røde furie. Østrig kæmpede bogstaveligt talt i gruppespillets forløb. Hvis de i første runde kæmpede sig til sejr over Jordanien, lykkedes det i anden runde ikke at få point i mødet med Argentina. Til ære for det europæiske hold gjorde den nuværende verdensmester sig ikke til skamme i spillet, og resultatet blev påvirket af Lionel Messis utrolige klasse. Endelig var Østrig i førersædet i opgøret mod Algeriet og kunne nøjes med uafgjort. Men afrikanerne besluttede at gå efter sejren og var tæt på at få den, få minutter før det endelige fløjt satte Østrig på randen af udrykning. Østrig formåede at udligne og fik den mest dramatiske billet videre til knockoutfasen. Som det viste sig, sendte andenpladsen i gruppen Østrig i munden på et af VM's mest farlige dyr. I gæsternes lejr er de fuldt klar over, at kun forsvar ikke er nok til at holde stand mod Spanien. Sandsynligvis vil de anvende taktikken som i mødet med Argentina, hvor Østrig ofte gik til angreb og forsøgte at score. I sådan en kamp vil der være mindst tre mål.